0 Varer
Vælg en side

Standard montering – luft til vand varmepumpe

Standard montering – luft til vand varmepumpe er, når indedel og udedel er ryg mod ryg gennem ydervæg og max 3 m i højdeforskel.

Inkluderet i en standard luft til vand varmepumpe montering er:

  • Kørsel til monteringsadresse i Jylland og på Fyn. Tillæg ved kørsel til Sjælland og ikke brofaste øer.
  • Levering af varmepumpe indedel og udedel med fragtmand til adressen.
  • Gennemboring af 1 stk. alm. mur, f.eks. mursten, letbeton, træ eller lign.
  • 6 meter kølerør, kabelbakker, og tilslutning.
  • Opstilling af udedel såfremt kunden har forberedt fast underlag. Evt. fødder kan tilkøbes.
  • Opstilling og tilslutning til varmesystem af indedel. Max. 2 m rør mellem indedel/tank og system tilslutning til koldt og varmt vand.
  • Tilslutning af kommunikation mellem udedel og indedel.
  • 2 x 16 A grupper og godkendt bi-måler, bygges ind i eksisterende tavle.
  • El-udtag etableres med sikkerhedsafbryder. Afstand til hoved-tavle max 6 m og i samme rum.
  • Tilslutning af overløb fra højtryksventil føres til eksisterende afløb indenfor 1 meter fra placeringen af indedel. evt. spand hvis afløb ikke findes.

Ikke inkluderet i standard luft til vand varmepumpe montering

Der beregnes ekstra for følgende (alle priser er inklusive moms) med mindre andet er aftalt:

− Nedtagning af eksisterende anlæg kr. 1.500,-
− Bortskaffelse af anlæg (eksisterende fyr) kr. 2.000,-
− Forbrug af kølerør og kabelbakker over 6 m pr. meter kr. 437,-
− El-kabler udover 6 meter kr. 45,-
− Ekstra gennemboring af alm. mur, mursten, letbeton, træ el.lign. kr. 375,-
− Montering af undertavle, hvis det ønskes eller er nødvendigt kr. 1.000,-
− Gummifundament fødder vibrationsdæmpende kr. 1.395,-
− Sokkel til inde del, hvis ønskes eller er nødvendigt kr. 795,-
− Bufferbeholder 200 L m. cirkulationspumpe kr. 9.995,-
− Bufferbeholder 50 L m. cirkulationspumpe kr. 7.995,-
− Nedgravning af kabler/rør Efter regning
− Diamantboring, hvis nødvendig Efter regning
− Isolering af rør, hvis nødvendigt Efter regning
− Ekstra kølemiddel Efter regning

Når du har indgået en aftale med vores VE-rådgiver om montering af et luft til vand anlæg, vil vi så vidt muligt kontakte dig indenfor tre hverdage for at aftale tid til montering af dit luft til vand anlæg.

Du betaler 25% af totalprisen på dit luft til vand anlæg ved bestilling eller senest fire uger før montering af dit luft til vand anlæg. Det resterende beløb betales når dit luft til vand anlæg er monteret.

Luft til vand anlæg bestilt – hvad sker der så?

Vi planlægger som oftest at påbegynde montering af luft til vand varmepumper mandag eller onsdag. Et par dage før montering af din luft til vand varmepumpe vil delene blive leveret på din adresse. Som regel består leverancen af 2-3 colli, der godt kan blive leveret uafhængigt af hinanden, samt evt. ekstra kabel og rør, hvis det f.eks. er aftalt, at du selv skal stå for nedlægning af dette inden montering.

Klargør underlag, hvis den ikke skal vægmonteres

Hvis varmepumpen skal stå på jorden, er det vigtigt, at der er et fast underlag med fliser. Pumpen monteres på fødder, medmindre andet er aftalt – det er med i vores pris. For luft til vand varmepumper skal underlaget være minimum 70 cm i længden og 110 cm i bredden, afhængig af valgt model.

Placering af luft til vand varmepumpe

Det er også vigtigt, at du har besluttet dig med hensyn til placering af både inde- og udedel, medmindre det på forhånd er aftalt med os.
Husk at området skal være ryddet, så montøren kan komme til.

Vi anbefaler altid, at du er hjemme, når vi kommer, så du kan få vejledning i brug af pumpen og evt. Wi-Fi-styring.

Forberede opsætning af Wi-Fi

Dette er kun aktuelt, hvis du har købt en varmepumpe med indbygget Wi-Fi eller tilkøbt det. Wi-Fi styring kræver, at dit Wi-Fi er sat op til 2.4 GHz for at varmepumpen fungerer.

Skal du have Panasonic Comfort Cloud Appen, så kan det være nødvendigt at opdatere din telefon.

For at understøtte den nyeste version skal du have minimum: Android 7.1, eller IOS 13.6 på din telefon.
(pr. Feb. 2023)

For at vi kan hjælpe dig med opsætningen, er det en forudsætning, at du har gennemført vores opstartsguide.

Vælg den opstartsguide, der passer til din varmepumpe her: