Opladning af elbil eller Plugin Hybrid hjemme
Der er kommet godt gang i salget af elbiler og plugin hybrider. I 2020 slog salget rekord ifølge Danmarks statistik. Forhåbentlig kommer der til at stå endnu flere elbiler rundt i de danske carporte fremover.
Vi oplever en stor efterspørgsel og har allerede installeret adskillige forskellige ladestandere til elbiler i private hjem i Ikast og omegn.
Måske holder der allerede én i din indkørsel eller måske går du og overvejer for og imod, inden du skal tage den endelige beslutning om, hvilken bil din næste skal være.
Der er rigtig mange ting, som du skal sætte dig ind i, hvis du vil ud og investere i en elbil. Vi gør dig lidt klogere på, hvad du skal vide omkring opladning af elbil eller plugin hybrid i hjemmet.
Her er fordelene ved at oplade derhjemme.
Det er en stor investering at købe en elbil. Til gengæld er den billig at ”tanke op”.
En væsentlig ting er, hvor og hvordan vil du lade den op.
Når du vil oplade din elbil hjemme, så har du som udgangspunkt fem forskellige muligheder:
- Du kan leje en ladestander igennem en leverandør, som feks. Clever, E.ON eller en af de andre leverandører
- Du kan købe en ladestander og regne opladning (forbruget fra ladestanderen) til din standard strømpris hos dit elselskab
- Du kan lade fra et helt almindeligt stik (et mormorstik) men anbefales ikke
- Du kan vælge en af de tre første ladeløsninger med et mindre abonnement hos en leverandør
- Du kan vælge et stort abonnement hos en leverandør, hvor du både lejer ladestanderen gennem leverandøren og køber strømmen via leverandøren til en fast månedlig pris
Er det bare sådan lige….?
Det er ikke bare lige at sætte den i en stikkontakt. Kun i nødstilfælde kan den lades op fra en almindelig stikkontakt.
Opladning på den måde vil også tage flere timer.
Hvis du altid lader hjemme og aldrig er på farten, giver det sandsynligvis bedre mening at leje en ladestander uden abonnement og afregne hos dit eget elselskab eller købe en ladestander. Igen, det afhænger af, hvor mange kilometer du kører om året.
Et mormorstik er umiddelbart den nemmeste løsning, for når du køber en elbil, får du selve stikket med i handlen, og det skal kobles til en helt almindelig stikkontakt. Men som nævnt, så er det ikke en holdbar løsning da det både går langsomt og sætter hjemmets strømforsyning under massivt pres, hvilket kan resultere i overbelastning, sikringer der springer, ødelagte stikkontakter og i værste fald – stikkontakter, der går i brand.
Sikkerhedsstyrelsen fraråder at bruge en almindelig husholdnings-stikkontakt til opladning, fordi de ikke er bygget til den type belastning i længere tid – de bør ikke belastes med mere end 6A over længere tid.
Desuden skal man være opmærksom på at det ikke er tilladt at anvende forlængerledninger imellem elbilen og stikkontakten, hvor den lades fra.
Vil du spare en masse ventetid og samtidig gøre det rigtig nemt for dig selv og familien, skal du få monteret en elbil-ladestander i dit hjem.
Hvad skal du være opmærksom på?
Flere og flere investerer i en el-bil og kampen om pladsen ved de offentlige ladestandere er skudt i gang. Det er ikke altid nemt at komme til når du har behov for et skud strøm – men med en ladestander hjemme, er problemet til at overse.
Dog skal du altid være opmærksom på, om din el-tavle hjemme også er klar til det kunne levere den mængde strøm, der skal til uden at slå resten af el-installationerne ud i hjemmet. Og det hele starter med el-tavlen – er din el-tavle klar?
Heldigvis har mange boligejere fået skiftet til en moderne el-tavle, men ikke alle el-tavler er klar til den ekstra spænding, der kommer på nettet når en el-bil skal oplades. Derfor anbefaler vi, at du får tjekket din el-tavle allerede mens du går i tanker om at investere i en elbil.
Har du solceller på taget og gerne vil have elbil og ladestander, er det vigtigt, at du tager os med på råd, da ikke alle el-tavler og -anlæg kan håndtere både solceller og ladestander.
Kontakt os her, hvis vi skal tage et kig på din el-tavle
Hvor kan en elbil oplader monteres?
De kan monteres i carporten, garagen eller på en husmur. Det kan også være i sommerhuset, hvor der er langt til den nærmeste hurtig ladestander.
Det kan også være på kontoret, så opladningen klares, mens du er på arbejde. Så kan du til fyraften køre hjem på et fuldt batteri.
Det er billigere for dig at lade hjemme frem for på de offentlige ladestandere.
Du bestemmer helt selv, hvornår bilen skal lade, når du kan gøre det hjemmefra. Lader du for eksempel din elbil op om natten, kan du gøre det billigere, fordi der ikke bliver brugt ret meget andet strøm på det tidspunkt.
Hvad koster det at oplade en elbil?
Hvis du har egen ladestander betaler du den almindelige elpris for at lade bilen op, dvs., du betaler pr. kW-time, og så afhænger det af, hvor stort et batteri din elbil har.
Har batteriet feks. en effekt på 50kW og du betaler kr. 2,- pr.kWh, vil det koste i omegnen af kr. 100,- at oplade bilen.
For tiden betaler man i el-afgift 112 øre pr/kWh, hvis forbruget er under 4000 kWh/årligt. Er forbruget mere end 4000 kWh/årligt falder afgiften til 1 øre pr/kWh fra 4000kWh og opefter. (2021 priser, SKAT.dk). Der vil derfor være en mulighed for refusion på 111 øre pr/kWh, som du får udbetalt pr. kvartal hvis du vælger en ZaptecGo ladeboks med Spirii Connect serviceaftale.
Sommerhuse til udlejning vælges FRA, hvis ikke der er mulighed for opladning af elbil
Vi hører fra flere sommerhusudlejere, at lejere – og især fra vores nabolande – fravælger sommerhuse hvor der ikke er mulighed for opladning af elbil. Måske er dit sommerhus stadig med, når søgekriterierne på en udlejningshjemmeside indstilles, men som tendensen er nu, så er det måske tid til at kigge på, om en ladestander til el-og hybridbiler skal monteres i dit sommerhus for IKKE at blive udelukket fra søgningerne.
Ladestander til elbil på arbejdspladsen – skal/skal ikke
Er du arbejdsgiver med medarbejdere som hver dag kører til og fra arbejde i elbil eller har du en bilpark af firmabiler, som måske snart skal udskiftes, så er det måske tid nu til at overveje om det er el-eller hybridbiler, der skal investeres i eller om der skal monteres en ladestander til elbiler på parkeringspladsen foran firmaet? Måske er det i fremtiden en del af en lønpakke, at du kan få opladet bilen gratis mens du er på job?
Hvad koster en ladestander til elbil?
Der findes flere muligheder og mærker, og der er også her et par ting, som du skal være opmærksom på.
Der er forskel på, hvor mange kilowatt de forskellige elbiler skal bruge og hvilket stik type.
Her skelnes der mellem type 1 og type 2.
Type 1 er mest brugt på japanske biler, hvorimod type 2 bruges i Europa til elbiler og hybrid.
Er du i tvivl om, hvilken stander du skal vælge, så kan du altid søge vejledning hos os!
Bestil din installation inkl. ladestander her
Om du har en Tesla, Toyta eller noget helt tredje er for os ligegyldigt.
ZaptecGo ladestander – effektiv og smart
Som noget nyt hos Midtjysk El Center tilbyder vi det norske mærke ZaptecGo ladebokse med Spirii Connect serviceaftale. Vi synes det er den bredeste og billigste aftale på markedet. Med en Spirii Connect serviceaftale får du:
- 24/7 support
- Automatisk refusion af elafgift
- Drift og vedligehold
- Opladning og forbrugsoverblik via app.
- Spirii key ladebrik
Med ZaptecGo ejer du ladeboksen, lader til egen strømpris og modtager afgiftsrefusion direkte via dit abonnement. Hvis du kører mindre end 35.000km om året er det den billigste hjemme-ladeløsning på markedet.
Prisen på en ZapTecGo ladestander inkl. standardmontage er kr. 9.999,-
EVlink ladestation er hurtig, robust og nem at betjene:
Vi tilbyder desuden en EVlink Wallbox ladestander, hvortil der ikke er knyttet et abonnement.
- Kan oplade op til 10 gange hurtigere end en almindelig stikkontakt i hjemmet
- Har lysindikator med forskellige farver for at indikere ladestationens status
- Er vejr- og stødsikker og dermed velegnet til udendørs brug
- Har enkel trykknap for at stoppe / genstarte opladningen, eller for at ændre driftsformen af opladestation
Vi leverer ladestanderen og står for installationen, så du er garanteret en sikker installation, der opfylder alle krav.
Vores standard installation koster 7.995.-
Køber du en ladestander med, sparer du 495.- og får det hele til en samlet pris på 14.995.-
Hvis jeg nu selv har købt en ladestander…hva så?
Har du selv købt en ladestander til elbil, som vi skal installere, så kan du bestille en standard installation.
Vi monterer alle former for ladestandere til elbiler og tjekker også op på, om din el-tavle er gearet til den ekstra belastning, som en elbils lader vil give.
Husk, at det er en dårlig idé at gå på kompromis med sikkerheden omkring din nye elbil oplader.
Vi tror, at fremtidens elbiler sandsynligvis vil have større batteri og køre længere på en opladning. Tal derfor med vores eksperter om at fremtidssikre installationen, hvis du også tror, at elbiler er vejen frem.