0 Varer
Vælg en side

Hvad koster en varmepumpe i strøm?

Få en komplet løsning

Med levering og montering

KMO certificeret

Vores montører har alle KMO-bevis

Vi har mere end 25 års erfaring

Og giver dig kun det bedste tilbud

Overvejer du at erstatte din nuværende varmekilde med en varmepumpe? Eller at supplere den? En varmepumpe kan være et rigtig godt og billigt valg, når det kommer til opvarmning af boligen, da det på sigt kan spare dig for en del på varmeregningen. Spørgsmålet er så bare, hvor meget der skal betales i strøm for driften af den. Det kommer vi nærmere på herunder.

I en verden og i en hverdag, hvor der er mere og mere fokus på både økonomi og grøn omstilling, giver det mening at kigge over på mere miljøvenlige varmekilder såsom en varmepumpe. For den giver dig om noget mulighed for at spare på forbruget.

Hvor meget strøm bruger en varmepumpe om året?

En varmepumpes årlige forbrug afhænger af flere forskellige ting. Netop derfor er det heller ikke muligt at give dig et præcist overslag over, hvad en varmepumpe kommer til at koste dig i strømforbrug om året.

Faktorer, der spiller ind på strømforbruget, er:

  • Typen af varmepumpe (luft til luft eller luft til vand)
  • Størrelsen på boligen
  • Boligens isoleringsgrad
  • Den ønskede temperatur indenfor
  • Placeringen af varmepumpen

Disse og andre faktorer spiller ind på, hvor højt forbruget på strøm kommer til at ligge. Bruger du el-opvarmning allerede og ønsker at overgå til varmepumpe, kan du bruge SCOP-værdien til at beregne, hvor meget strøm, du kommer til at bruge. Det er den værdi, der fortæller dig, hvor meget varmeeffekt, der bliver leveret i forhold til elektrisk effekt.

Læs også: Luft til luft varempumpe, luft til vand varempumpe.

Hvad koster det at varme et hus op med varmepumpe?

For at blive ved SCOP-værdien får du 1 watt varme for 1 watt strøm ved brug af en el-radiator. Med en varmepumpe med en SCOP på 5, får du i stedet 5 watt varme for 1 watt strøm og giver altså en reduktion af el til opvarmning på 80%. Det er naturligvis teoretisk. Men har du tidligere brugt 10.000 kroner på opvarmning med el, vil du godt kunne regne med en besparelse på minimum 5.000 kroner afhængigt af faktorerne ovenfor.

Uden at kende alle faktorer om din bolig, og hvad du ønsker af varmepumpen, er det svært at komme med en præcis beregning. Der er dog ingen tvivl om, at det koster dig langt mindre at bruge en varmepumpe til opvarmning end et oliefyr eller elvarme, da effekten er meget højere end forbruget af strøm.

Hvad koster en varmepumpe i drift?

Dette er igen afhængigt af de ovenstående faktorer. Generelt for en varmepumpe er det dog, at udbyttet af den er noget højere, end udgifterne til den. En tommelfingerregel siger, at en varmepumpe har tjent sig hjem igen i løbet af 3-10 år afhængigt af bolig og forbrug, fordi den udnytter strømmen og varmen i omgivelser så effektivt.

Du kan derfor godt forvente, at udgifterne til driften af den er lavere, end hvad du har i øjeblikket til dine varmekilder – uanset om de benytter sig af strøm eller ej. Ønsker du et mere præcist overslag, kan du altid kontakte en fagmand for nærmere beregning.

 

 

Brug for vejledning? Lad os hjælpe dig