Varmepumpe service
Hos Midtjysk El Center er vi meget glade for at forhandle varmepumper, rådgive kunder i den rigtige retning, montere og installere varmepumper. Vores arbejde stopper dog ikke efter montage, da vi også tilbyder en varmepumpe service aftale, så du får lavet et rutinemæssigt service på varmepumpen for at undersøge, om den fungerer optimalt, er tæt osv. Der kan nemlig være nogle uforudsete udgifter i vente, hvis ikke varmepumpen bliver vedligeholdt og efterset, hvilket er hovedelementerne i vores serviceaftale.
Varmepumper har efterhånden været på markedet i en del år og mange har en ældre, velfungerende varmepumpe stående f.eks. hjemme eller i sommerhuset. Og grunden til, at varmepumpen stadig er velfungerende, er som oftest fordi der har været udført service på den. Ligesom en bil skal have service en gang imellem, er det vigtigt, at din varmepumpe får udført service.
Selvom du måske er virkelig handy og hænderne er skruet rigtig godt på, OG du godt selv lige kan fikse de der småting, så er det bare vigtigt, at du får en certificeret KMO-montør fra et VE-godkendt firma til at forestå service af din varmepumpe.
Pris på service til din varmepumpe
Et årligt serviceeftersyn på en luft til luft varmepumpe koster 1.195 kr.
Et årligt serviceeftersyn på en luft til vand varmepumpe koster 1.995 kr.
Et årligt serviceeftersyn på din brugsvandsvarmepumpe koster 1.995 kr.
Derfor skal du have service til din varmepumpe
Det er ikke blot af disse årsager, at vi ønsker, at du skriver en aftale om service til din varmepumpe med os. Varmepumpernes rørsystem indeholder en kølervæske, som benyttes til overførsel af varmen. Hvis der er over 1 kg. kølemiddel i varmepumpens systemer, er et årligt servicetjek lovpligtigt. Har man en varmepumpe med mere end den nævnte kapacitet, og får man ikke foretaget de lovpligtige eftersyn, er det ikke lovligt at benytte varmepumpen, hvilket kan have flere forskellige konsekvenser. Derudover er der også krav til, at det skal være en kvalificeret fagmand, der udfører servicen. Der findes forskellige kontrolopgaver på forskellige anlæg, og det er her, at den givne fagmand skal opfylde kvalifikationskravene. Vi sørger altid for at holde os opdateret på disse krav, så vi kan tilbyde service på de varmepumper vi sælger, monterer og installerer.
Det lovmæssige krav til eftersyn er indført, fordi det skal kontrolleres, om anlægget opfylder gældende love og regler i forhold til konstruktion såvel som indretning. Det er også et spørgsmål om sikkerhed, hvilket altid er vigtigt at optimere, så ingen kommer til skade, eller at varmepumpen ikke fungerer, som den skal. Varmepumperne har også sikkerhedsudstyr, som også skal efterses, hvor det igen kommer til fagmændenes kvalifikationer. Disse kvalifikationer sørger vi altid for at have, så vi altid kan køre service på de produkter, vi sælger dig. Det sikrer optimal og sikker drift, som vi går meget op i at sikre for vores kunder.
Hvad indeholder en serviceaftale til varmepumpe?
Som nævnt er vi meget interesserede i, at de varmepumper og andre anlæg, som vi installerer, fungerer optimalt, hvorfor vi også klart anbefaler at du laver en aftale om service til din varmepumpe. Vi udfører et tjek, der indeholder følgende punkter:
- Generel gennemgang af varmepumpen
- Test af tæthed på de forskellige komponenter og rør
- Kontrol af samlinger
- Måling af udblæsningstemperatur
- Kontrol af tryk i kølerør
- Rensning af filtre
- Eventuel udskiftning af filtre
Alle er punkter, vi har udvalgt til vores varmepumpe service, da vi ønsker at sørge for, at varmepumpen altid lever op til de givne krav og behov. Derudover er vores forskellige kontroller og tests også et billede på, hvordan vi ved hjælp af vores viden og erfaring inden for varmepumper kan sørge for, at jeres varmepumpe fungerer så optimalt som muligt. Det betyder altså, at der ikke vil være nogle utætheder i anlægget, som kan lede til skader, der er omkostningsfulde at reparere på.
Vi sørger også for, at filteret holdes rent og er renset, således luftens flow er optimalt. På nogle tidspunkter kan det dog blive en nødvendighed at udskifte nogle filtre, hvilket også er noget, vi undersøger og vurderer ved vores varmepumpe service. Det giver altså dig en ekstra sikkerhed, da du altid kan være sikker på, at alle delene i varmepumpen fungerer optimalt. Derigennem øger du også sandsynligheden for, at varmepumpen får en længere levetid ved at lade os foretage jævnlig service af varmepumpen.
Den længere levetid kommer også i kraft af, at vi naturligvis hurtigt vil være behjælpelig med at udbedre nogle eventuelle skader straks. Hvis der er nogle små skader, der på sin vis ikke hæmmer varmepumpens evne til at køre, kan det i længden have konsekvenser, hvis ikke man får foretaget jævnlige eftersyn. Når vi efterser de forskellige anlæg, vil vi med sikkerhed kunne sige, om noget er galt, og vi vil kunne reparere skaden, således den defekte del ikke får konsekvenser for resten af anlægget.
Hvad gennemgås af montøren ved varmepumpe service?
Når vores erfarne montør laver et varmepumpe service, har han en tjekliste med, så alle punkter tjekkes igennem.
Først gennemgås varmepumpen generelt – er der slitage på nogle dele, er noget mørnet og trænger til udskiftning osv.? Altså en overordnet gennemgang af hele varmepumpen – både på ude- og inde-delen.
Alle rør og andre sammensatte komponenter gennemgås for tæthed både i samlinger og generelt på selve delene for at sikre, at der ikke er utætheder eller knæk, som kan forårsage skade på din varmepumpe.
Slutteligt, så renser montøren filtret på din varmepumpe. Filtret er under ”hårdt pres” hver dag, da det sikrer at luften er blevet renset for støvpartikler og andet. Derfor er det faktisk også vigtigt, at du selv husker at rense filtret med jævne mellemrum – så sikrer du at din varmepumpe hele tiden har optimal ydeevne.
Når vores montør er færdig med service af din varmepumpe, udfærdiger han en rapport, som gemmes elektronisk hos os. Rapporten tilsendes ikke automatisk, men du har altid mulighed for at få en kopi tilsendt. Du kan kontakte os via e-mail info@midtjyskelcenter.dk så sender vi rapporten til dig.
Fordele ved varmepumpe service aftale hos os
Vi tjekker også, om anlæggets ydeevne, tryk og lignende er optimale. Derigennem sikrer vi os, at varmepumpen fungerer optimalt og ikke benytter unødvendigt mange ressourcer, og om der skulle være ting, der kan reguleres i forhold til, at varmepumpen kan fungere mere optimalt. Det er en af de fordele, du også får, da vi sørger for, at din varmepumpe kører så billigt som muligt. På den måde er en varmepumpe service aftale en rigtig favorabel aftale for dig, hvilket især er gældende, hvis der er eventuelle reguleringer, som kan forbedre energieffektiviteten på anlægget.
Derudover er der også den fordel ved vores serviceaftale, at vores garanti er gældende, når du har lavet aftale om varmepumpe service med os. Hvis du vælger ikke at lave en aftale om varmepumpe service, giver vi ikke garanti på produkterne. Det er blandt andet fordi vores jævnlige vedligehold og rådgivning om vedligehold kan forlænge levetiden på varmepumpen under serviceeftersynene. Derudover kan vi heller ikke garantere for korrekt brug, og om varmepumpen bliver ved med at være lovlig og sikker, hvis ikke vi foretager service på produktet. Derfor er vores om varmepumpe service aftaler særdeles lukrative, og til en særdeles god pris.
En varmepumpe service aftale hos os indebærer altså et ganske almindeligt eftersyn, hvor vi holder øje med varmepumpens dele, dens funktion og energieffektivitet. Hvis vi vurderer, at nogle dele bør udskiftes, repareres eller lignende, giver vi dig information omkring det, og vi hjælper med at løse problemet. Vi kan også lave reguleringer, hvis anlægget ikke kører optimalt i henhold til udgifter, hvilket også kan være en fordel for dig på længere sigt. Dernæst giver det også en ekstra sikkerhed, da du med vores jævnlige eftersyn altid er sikker på, at dit anlæg opfylder gældende love og regler. Gennem servicetjekkene sikrer du dig også, at anlægget er sikkert at bruge. Vi udfører naturligvis varmepumpe service for private såvel som for erhverv.
Er din varmepumpe ikke monteret af Midtjysk El Center?
Hvis ikke din varmepumpe er leveret og monteret af Midtjysk El Center, så fortvivl ikke – vi kan selvfølgelig også udføre serviceeftersyn på din varmepumpe, hvis den er af ét af nedenstående mærker.
Har du en luft til luft varmepumpe, koster et årligt serviceeftersyn kr. 1.195,- og vi udfører varmepumpe service på følgende mærker:
Panasonic
Mitsubishi
Daikin
Midea
Hisense
LG
Haier
Gorenje
Bosch
Invest Living
Har du en luft til vand varmepumpe koster et serviceeftersyn kr. 1.995,- om året, og vi udfører varmepumpe service på følgende mærker:
Panasonic
Mitsubishi
Fujitsu
Daikin
Køb din varmepumpe service her
Efter installation – hvad skal du så?
Når Midtjysk El Center har monteret din varmepumpe og aftalen om en årlig varmepumpe service er underskrevet, så kan du faktisk bare læne dig tilbage og nyde effekten fra varmepumpen.
Inden det første år er gået, vil du automatisk blive kontaktet af en medarbejder fra Midtjysk El Center, som sørger for, at der bliver planlagt et servicebesøg hos dig, så det passer bedst muligt og så garantien på varmepumpen overholdes. Og sådan vil det være igennem hele den periode, hvor din aftale om varmepumpe service løber.
Har du ikke mulighed for at være til stede når montøren kommer for at lave varmepumpe service, så er det altid muligt at aftale, at der lægges en nøgle et sted, så montøren kan komme ind. For det er nødvendigt, at montøren kan tjekke både ude- og indedelen af varmepumpen. Og montøren sørger selvfølgelig for at lægge nøglen retur inden han kører igen.
Når din service aftale udløber – hvad så?
Når din varmepumpe service aftale udløber, opfordrer vi til, at du fortsat får lavet service på din varmepumpe, så den fremtidigt også bliver tjekket hvert år.
Faktisk, så er vi vedholdende og vil fortsat kontakte dig én gang om året, for at høre om vi skal komme forbi og udføre service på din varmepumpe. Og det gør vi både fordi det er stadig et lovkrav med en årlig service af varmepumpen, hvis den indeholder mere end 1kg kølemiddel, uanset, hvor gammel din varmepumpe må være.
Men især også for at du kan være sikker på en optimal ydeevne fra din varmepumpe i flere år fremover. Det er bedst for dig, din elregning og miljøet.
Se mere her: