0 Varer
Vælg en side

Vi mangler en alarmtekniker!

Er du fiks til alarmer? 

Det går stærkt hos os, så derfor søger vi lige en nu en alarm-tekniker til at indgå i vores team på ca. 40 medarbejdere fordelt på elektrikere, varmepumpemontører og administrativt personale.

Hos os får du en afvekslende hverdag med højt til loftet, og både faglige og personlige udfordringer. Vi har let til smil og er altid klar til at hjælpe hinanden.

Vi løser mange forskellige opgaver fra de store komplekse alarmsystemer med adgangskontrol og dørstyring til små trådløse installationer – ingen opgaver er for store eller små. Desuden installerer og servicerer vi alarmer og overvågning hos både private og erhverv i hele  Midtjylland, så du vil komme vidt omkring i én af vores firmabiler.

Vi tilbyder: God, fast løn, fleksibilitet og et uformelt arbejdsmiljø i Midt jysk El Center-familien.

Vi vil rigtig gerne høre fra dig hvis du kan sige ja til nedenstående punkter. Send en ansøgning via linket.   

Har du lyst til at prøve noget nyt?

Er du uddannet elektriker med Sikring 1+2?

Har du nogle års erfaring?

Kan du arbejde selvstændigt og finde de bedste løsninger for vores kunder?

3 gode grunde til at du skal sende din ansøgning til os

Hos Midtjysk El Center beskæftiger vi os med alt fra almindeligt el-arbejde til opfattende løsninger inden for energioptimering og vedvarende energi og alarmløsningern.

1. Vi tilbyder dig en spændende og afvekslende hverdag med mange forskellige slags opgaver.
Ikke 2 dage er ens, og vi garanterer dig, at du ikke komme til at kede dig!

2. Du møder ind hver dag til glade kolleger, der altid er klar til at hjælpe.
Med 25 års erfaring i branchen har vi masser erfaring, vi deler med dig.

3. Du får lov til at køre rundt i en af vores fine firmabiler.

Lyder det interessant for dig?

Send din ansøgninger via knappen herover

 

 

 

Hvem er Midtjysk El Center? 

De sidste 20 år har Viggo Mulvad stået bag Midtjysk El Center. Hvert år vokser kundekartoteket både med private og erhvervskunder, som har brug for en elektriker, effektivt sikring af hjemmet eller i en virksomhed eller noget helt tredje – for vi tilbyder mere end du tror!
I løbet af årene er forretningen blevet udvidet med forskellige områder. Blandt andet varmepumper, som i dag er et stort fokusområde.
Vi leverer og monterer både luft/luft og luft/vand varmepumper i Jylland og på Fyn.

I dag er vi omkring 40 ansatte. Flere af vores trofaste medarbejdere har været hos os i mere end 10 år! – udover elektrikere har vi eksperter i vedvarende energi, som arbejder med varmepumper. Vi har også sikringsteknikere, som kan hjælpe med alt inden for overvågning og alarmsystemer både til private hjem og virksomheder. Og så har vi vores lille flok af administrative medarbejdere, som passer kontoret på Siriusvej i Ikast. Det er dem, du møder, hvis du mangler et lysstofrør eller en stump ledning.

Nu har du hørt lidt om os… Fortæl os lidt om dig!

Ligegyldig om du sender os en uopfordret ansøgning eller går efter en bestemt stilling, så tager vi imod din henvendelse med stor interesse.

Vedhæft gerne et CV og et par linjer om dig selv.

Vi ser frem til at høre mere om dig!